Shopping Cart
Shop now
Login
Search for products on our site
See more
Novice Sweater
Novice Sweater
Novice Sweater
Novice Sweater
Adventstilbud

Novice Sweater

Regular price 40,00 DKK

Denne opskrift er på dansk.

Novice Sweater er skrevet særligt henvendt til den nye strikker. Opskriften er udførligt skrevet uden forkortelser. Der er videohjælp til de forskellige trin i opskriften her.

Novice Sweater er en god basissweater, der strikkes oppefra og ned. Det vil sige, at du begynder med at strikke halskanten, derefter bærestykket, derefter kroppen og til sidst ærmerne. Sweateren strikkes i glatstrik, mens kanterne strikkes i rib. Novice Sweater har et rundt bærestykke. Det dannes ved, at der undervejs strikkes udtagninger på fire omgange jævnt fordelt på bærestykket.

Størrelsesguide

Størrelserne XS (S) M (L) XL svarer til brystmål på omtrent 85 (90) 95 (100) 110 cm. Novice Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på 5-10 cm. Det betyder, at hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (mål dig selv med et målebånd), bør du strikke en str. S, som har overvidden 98 cm.

Størrelse: XS (S) M (L) XL

Overvidde: 91 (98) 103 (109) 116 cm

Længde: Målt midt bag inkl. ombukket ribkant i nakken 54 (55) 57 (60) 62 cm

Strikkefasthed: 16 masker x 21 pinde i glatstrik på pind 6 mm = 10 x 10 cm

Vejledende pinde: Rundpind 5,5 og 6 mm (40 og 60 cm), rundpind 5,5 og 6 mm (80-100 cm), strømpepinde 5,5 mm

Garnforslag:             

Forslag med tre tråde:  200 (200) 200 (250) 250 g Arwetta fra Filcolana (50 g = 210 m) (enkelt tråd) eller 150 (150) 200 (200) 200 g Merino fra Knitting For Olive (50 g = 250 m) (enkelt tråd) sammen med 175 (175) 200 (225) 225 g Brushed Lace fra Mohair By Canard (25 g = 210 m) (dobbelt tråd) eller 175 (175) 200 (225) 225 g Soft Silk Mohair fra Knitting For Olive (25 g = 210 m) (dobbelt tråd). De tre tråde strikkes sammen.

Forslag med to tråde: 350 (400) 400 (450) 500 g Lamauld fra CaMaRose (50 g = 100 m) (enkelt tråd) sammen med 100 (100) 100 (150) 150 g Alpaca 1 fra Isager Yarn (50 g = 400 m) (enkelt tråd) eller 100 (100) 100 (125) 125 g Silk Mohair fra Hjertegarn (25 g = 210 m) (enkelt tråd). De to tråde strikkes sammen.

På billedet er vist Novice Sweater strikket i en tråd Arwetta (red squirrel) fra Filcolana og to tråde Brushed Lace (cognac) fra Mohair By Canard.

Forslag med én tråd: 250 (300) 350 (400) 450 g Kos fra Sandnes Garn (50 g = 150 m)

Opskriften sendes som PDF-fil til din mail.